Offers “Ernst & Young”

Expires soon Ernst & Young

Erfaren revisor, Aalborg

  • Aalborg, DENMARK

Job description


Er du en erfaren revisor, som er klar til næste step op ad karrierestigen? Drømmer du om at blive en del af et førende lokalt forankret revisionshus, der samtidigt er en del af et stærkt internationalt netværk? Så læs videre her. 

Jobbet 
Vi udvider hele tiden vores aktiviteter og det giver muligheder for dig, som er forretningsorienteret, har et stærkt drive og sætter høj faglighed og gode relationer øverst på agendaen. 

Du bliver en del af vores team i Aalborg, hvor vi betjener en bred portefølje af spændende kunder inden for mange brancher - lige fra de helt store internationale og børsnoterede virksomheder til små og mellemstore lokale nordjyske kunder. Dit talent er i centrum, og vi giver dig al den træning og sparring, som du har brug for, så du fortsat kan udvikle dig til en kompetent og betroet rådgiver. 

Ansættelsessted er i Aalborg, og tiltrædelse er snarest mulig. 

Dine ansvarsområder 
Du vil få ansvaret for dine egne kunder og opgaver, men det vil ofte også være i tæt samarbejde med dine kolleger, hvor I sammen skal sikre, at arbejdet udføres i bedste kvalitet og til aftalt tid. 

Succeskriterier

·  Betjener alt fra store internationale og børsnoterede virksomheder til mindre lokale kunder afhængigt af dine personlige præferencer
·  Opbygger og vedligeholder din egen kundeportefølje med dig som kundens daglige kontakt 

Dine vigtigste kvalifikationer 
Du er en erfaren revisor med minimum 4 år fra branchen i rygsækken og har lyst til at yde en forretningsorienteret indsats. Din uddannelsesmæssige baggrund vil typisk være igangværende eller afsluttet HD(R)/CMA. 

Ideelt set forestiller vi os også

·  Du er fagligt blandt de dygtigste og leverer høj kvalitet - hver gang
·  Du er både en engageret holdspiller med en positiv indstilling, men er også klar til at påtage dig selvstændigt ansvar for dine kunder
·  Du ser muligheder og brænder for at gøre en forskel for EY og vores kunder
·  Du trives ved at møde nye mennesker og skabe resultater gennem samarbejde  

Det vi søger 
Vi søger dig, der vil opleve en hverdag med højt til loftet, hvor der lægges vægt på, at et fokuseret og ambitiøst arbejdsmiljø går hånd i hånd med en uformel og afslappet omgangstone mellem gode kolleger. 

At arbejde hos EY 
Vi er højt kvalificerede inden for vores respektive områder og har en høj faglig standard. Tonen er uformel og vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et miljø, hvor der både er fokus på høj kvalitet og på fællesskab, og hvor faglig udvikling er i centrum. Vi arbejder tæt sammen med resten af huset, hvor mange opgaver løses i fællesskab med andre afdelinger. 

Om EY 
EY er en af verdens førende firmaer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning. Vi hjælper virksomheder, organisationer og offentlige institutioner over hele verden. Vi tilbyder vores medarbejdere alsidige karrieremuligheder og en stejl læringskurve, og vi tror på, at mangfoldighed gør os stærkere. Building a better working world er EY’s globale purpose og et fundament og en drivkraft i alt, hvad vi gør – for vores kunder, medarbejdere og omverdenen. Du kan være med til at gøre en forskel og sætte dit aftryk ved at levere services af højeste kvalitet. 

Hvis du finder jobbet interessant og besidder de ovennævnte kvalifikationer så kontakt os allerede i dag.

Make your mark.

Ansøg nu 
Har du lyst til at blive vores nye kollega, vil vi gerne høre fra dig. Send din ansøgning online vedlagt CV samt eksamenspapirer. Ansøgninger bliver evalueret løbende. Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte partner Søren V. Nejmann på 2529 5054.

Make every future a success.
  • Job directory
  • Business directory